|
Hvad er et godt bosted?
Et godt bosted, kan være så uendeligt mange ting, men for at starte et sted, skal der være rummelighed og accept, og ikke mindst respekt og ligeværdighed. Det er meget vigtigt for den syge at blive rummet og accepteret som man er, og ikke mindst forstået af personalet, der har til opgave at hjælpe den syge med at lære at leve et så normalt liv som muligt, men også at lære at rumme og acceptere de problematikker som man kan indeholde når man er syg.
Jeg har boet på flere forskellige bosteder og startede ud med diagnosen borderline. Det var som jeg selv frygtede fra starten af, en fejldiagnose, men ingen troede på mig. Det sidste bosted jeg boede på var særligt slemt, fordi personalet ikke kunne rumme mine psykoser og min selvskade og tackle mig professionelt.
De havde problemer med respekten og rummeligheden. Når jeg prøvede at forklare dem noget, sagde de bare at de ikke forstod det.
Nu bor jeg på et psykiatrisk bofællesskab. Før boede jeg på en psykiatrisk døgninstitution og det er der meget forskel på, for på en døgninstitution er der personale døgnet rundt, det er der ikke på et psykiatrisk bofællesskab.
I starten troede jeg at jeg havde brug for personale døgnet rundt, da jeg kom ud på det bofællesskab, jeg bor på nu. Men langsomt fandt jeg ud af at jeg jo fik det bedre, fordi de nye behandlere jeg havde fået, faktisk virkeligt forstod mig og rummede mig præcis som jeg var. De lærte mig at tro på mig selv. En helt ny følelse jeg måtte sande.
En psykiatrisk døgninstitution kan være godt at bo på når man har det meget dårligt psykisk og ikke kan klare sig selv, specielt, hvis man isolere sig meget, som jeg gjorde. Man får nye veninder, og man kommer mere ud fordi, en psykiatrisk døgninstitution, har flere socialpsykiatriske tilbud, som højskole for psykisk syge, musik, og musik terapi, samtaler og meget mere.
Det er alt sammen meget godt, men hjælper ikke en disse, hvis personalet stiller sig uforstående over for den pågældende og lader som om at alt er godt.
Der hvor jeg bor nu, har vi desværre ikke alle disse gode og smarte tilbud, men til gengæld er der rummelighed og forståelse. Selvfølelig laver vi ting sammen, tager på ture sammen, og holder sommerfest en gang om året osv, så vi har vores egne aktiviteter.
Vi har også en madklub, man selv kan bestemme om man vil være med i. Det koster 500,- om måneden at være med i den, så er man selv med til at lave mad en gang om ugen. Men jeg har meldt mig ud af den og laver selv mad til mig selv.
Et godt bosted er altså med andre ord, et sted hvor man kan være og føle sig hjemme, men samtidig hvor behandlingen er så optimal at man heles langsomt for hver dag der går. At man bliver mere og mere rask og kan tage ansvar for sit eget liv og lære at klare sig selv, så godt man nu kan.
Jeg er født med en hjerneskade og kommer måske aldrig til at bo for mig selv, fordi jeg ikke har de kognitive funktioner, der skal til for at klare sig selv, men jeg er kommet meget langt i min helende proces, og kan sige at nye omgivelser, nye behandlere og mere rummelighed og plads, har givet mig den ro der skulle til for at jeg kunne leve og ånde, uden alt den smerte.
The comment section is restricted to members only.
|