Depression

Hovedmenu

Vi kan findes på:

Joomla Templates

Depression

Skrevet af Shirley

Mandag, 24. august 2009 17:04

Depression er efterhånden en almindelig sygdom i blandt mange mennesker, både i danmark og andre steder. Ca 200.000 danskere lider af depression, hvor i blandt nogen har angst som følge af sygdommen. Nogle oplever også andre ting i forbindelse med depression. Man kan også få depression som følge af andre sygdomme.

Herunder har jeg beskrevet hvordan jeg selv oplever denne grå følelses af sorg, man kan have.

...................

En tidlig morgen hvor regnen falder sløvt udenfor. Daler ned i skjul. Himmelen gråner mørkere, mod en virkelighed der ikke er Deres, og heller ikke vores. På et lille stykke enkelt blad falder lyset fra solen, men hun bemærker det ikke. Trist og sammenfaldende grå med himmelen, vågner hun op og lader verden stå på klem.

Hun drømmer. Og drømmene står på stilke. Som i et maleri tager hun hvert penselstrøg og maler det sort. Sort som natten. Alt hun ser, er ud igennem en lille stjerne kikkert. Alt er forvrænget. Stjernerne er små forvirrede tanker, og natten dyb, som en afgrund, hvor hun falder i et mareridt af stemmer og ånder der vikler hende ind i det de kalder en bedre verden.

Hun er som en forkert sort engel. Hendes bevægelser er forkerte. Alt hvad hun siger og gør er som bobler i luften. Luftkasteller. Og når tonerne når rent ind, tænker hun sig et liv, en måde at tale på, en måde at skrige sin smerte ud. For lidt stakkels er hun jo. Ingen ved hvad de skal stille op med hende. Hun er plantet det forkerte sted. Det kan ikke være rigtigt, hvor er udgangen?

Når der er mange mennesker bliver hun angst, alt bliver som at bevæge sig i en klokke. Som vinden blæser. Som vandet der løber rislende, hører hun lydende, men ser intet. ER ikke. Tilstede. Nærværende.

Når dagen har drømt og er mæt af dag, ligger hun sig til at sove, i nattens mulm og mørke.
Hver evig eneste nat er hun bange. Kommer de? Kommer de ikke? Snigende… Og dog pludseligt. Dæmoner ud af natten, fremfarende, flyvske, sorte væsener. Som i en skræmmende gyserfilm, bevæger hun sig ud på sidekanten, bliver mere og mere skør. Skriger på hjælp med hænderne rækkende ud mod sorte tomme hænder.

…..Dette er mit liv i korte omfang. Dvæl ikke, fortvivl ej, men lyt, se og læs mine ord. Det jeg har at sige. Jeg prøver at forklare mig, at forsvare mig, at tage vare på mit liv, dit liv og andres liv. Hvornår hører dette galskab op, hvornår står i op en tidlig morgen og hører mit skrig mod tagene. Hør mit hjerte banke, føl at du lever, for det gør jeg. Og jeg lever med det inderste til det yderste. Jeg lever på grænsen. Men for guds skyld, følg ikke mine fodspor udi sandet. For enden er nær.

Jeg vandrer direkte udi havet, hvor jeg flere gange har fundet ro i at drukne mig selv i det åbne hav. Jeg er en drømmer. Kan i ikke se det? Jeg vandrer blindt efter jer, tror på jeres ord at alt nok skal blive bedre, men hvad sker der med mig? Vanviddet er ikke forbi………

Den sorte forkerte engel...