|
Jeg drømte engang at jeg løb og løb væk fra noget, eller nogen – Jeg ved ikke hvad. Jeg nåede frem til en trappe der førte ned mod en kælder. For enden af trappen stod en lille pige med sort hår og græd. Kælderrummet stod i flammer, og hun ville redde det men kunne ikke. Da hun forsøgte at løbe ind i flammerne for at redde kælderrummet, tog jeg fat i hende og fik hende væk derfra. Hendes skrig var dybere end nattens mørke og hun var ulykkelig over tabet af dette kælderrum.
Den drøm handler om mit liv. Mit sind. Jeg har hele mit liv følt mig forladt. Som pigen i drømmen. Hun følte sig forladt da kælderrummet brændte ned. Jeg ved ikke hvem jeg selv er og hvor jeg vil hen. Jeg mistede en del af mig selv allerede tidligt i mit liv og går nu forvildet rundt i en kalejdoskopisk verden hvor verdensbilledet ændre sig som dag og nat. Hvis bare jeg kunne finde mig selv i virvaret af skæbnens ironi.
Livet leger med mig og jeg forsøger at gribe fat i kanten for at holde balancen inden jeg falder. Nogen gange når jeg at falde, og rejser mig derefter på ny med en forunderlig styrke. Hvorfor lever jeg? Hvad er jeg her for? Og hvad holder mig oppe? Er livet bare en stor illusion og tankerne i mit hoved… Hvor fører de hen? Hvad er meningen med mit liv?
For kort tid siden oprettede jeg en profil på nettet, hvori jeg skrev: ”Jeg bevæger mig rundt i kalejdoskopiske spejlkabinetter… Er det her verden? DET havde jeg ikke troet.”
Et af de følgende svar var derefter: ”Gå til optiker!” Da svarede jeg tilbage på hans korte brev at jeg nu havde været nede ved optikeren uden held: ”Jeg har desværre ikke nogen briller der kan ændre dit syn på verden” sagde optikeren. ”Kig ud af vinduet, verden er som du definerer den!”
Ironisk ikke? Og livet ER en stor ironisk gåde. Men det er værd at tænke over! Verden er som du definerer den…
Jeg kan derfor ikke gøre andet end at leve hver dag, som var det den sidste dag i mit liv. For man kan aldrig vide hvad morgendagens skæbne bringer. I dag er livet blevet til en ren rutine. Du står op, går på arbejde og kommer hjem og sover. Måske tænder du tv’et inden nattetid og får noget aftensmad. Og det er så det. Du får dig en hund, to søde børn, en dejlig mand, og en pæn Volvo.
Opskriften til dit liv!
Så behøver du ikke at tænke længere. Når først DET er klaret, kan du holde op med at leve. For at leve, det gør du ikke, du sover. Og drømmen du drømmer, bliver aldrig levet ud. Systemet myrder jer der gerne vil leve, men som ikke tør. Vi bliver myrdet af dobbeltmoralen: Sådan bør man ikke gøre… Så er spørgsmålet: Hvad er der egentligt at tabe? Livet er som togets lynende fart. Du kan vælge at blive stående og kigge på, mens det kører forbi dig. Eller du kan vælge at tage med;)
Men det kan til tider være svært at vælge. Livet gør ondt. Med årerne ældes du, og bliver træt og overmæt af dage. Det sørgelige er at jeg allerede nu, føler mig gammel og træt, og jeg er knap nok nået halvvejs med toget! Ironisk…
Livet har en pudsig måde at udvikle sig på. Når det ser ud til at lysne for dig, smuldrer hele din tilværelse pludselig, så du knap tør tro på lykken længere. Og når det ser aller sortest ud, vinder du pludselig i lotteriet, eller du møder manden i dine drømme. Men det er der hvor man skal spørge sig selv, hvordan man definerer verden. Du kan vælge at lade være med at tro på lykken, og netop blive ulykkelig på grund af at du har mistet alt håb. Men du kan også vælge at se på realiteten. Realiteten er at livet er en erfaringsmæssig rejse. Men det er den ikke, hvis du ikke tror på det.
The comment section is restricted to members only.
|
Verden er....
